Børns og unges sociale landskab skal udforskes (udgivet 12/2016 i VERA – pædagogisk tidsskrift)

Af Maj Juni

Sociale medier og mobile teknologier har ændret børns og unges hverdag radikalt. Og hvis forældre og professionelle omkring dem vil forstå revolutionen, skal de se at få øjnene op for, hvad der foregår. For når de voksne løfter pegefingre og sender bekymrede blikke til hinanden og skærmene, har de måske kun forstået en lille del af hvad mobile teknologier og sociale medier betyder for børn og unges sociale liv.

Er det en god idé, når en skolelærer beder børnene aflevere mobiletelefonerne i en skuffe om morgenen, og først udleverer dem igen efter endt skoledag? Ja, vil nogen måske mene. Så er der ikke noget, der forstyrrer nærværet, koncentrationen, øjenkontakten. Nej, mener forsker Mads Middelboe Rehder. Faktisk kan det være en voldsom indgriben i deres sociale liv. Han har brugt flere år på at nærstudere de unge, der bliver kaldt alt fra YouTube-generationen til generation selfie og har skrevet en Ph.d.-afhandling på DPU, Aarhus Universitet om, hvordan teknologi påvirker søskendenærvær. Afhandlingen er baseret på feltarbejde, hvor Mads Middelboe Rehder har fulgt unge søskende, der er adskilt. Feltarbejdet er lavet både face-to-face gennem interviews og via de sociale medier, de unge benytter. Adskillelsen mellem unge søskende kan have rod i skilsmisser eller der kan være tale om ældre søskende, som er flyttet hjemmefra. En væsentlig pointe i projektet er, at søskenderelationerne i høj grad også udspiller sig via de sociale medier og mobile teknologier.
”Sociale medier og mobile teknologier skal forstås sammen. Den mobile teknologi er brugerfladen, og de sociale medier tilgås på forskellige måder gennem den. Det betyder, at mulighederne for at være social i dag er væsentligt anderledes, end de var for 30 år siden,” siger Mads Middelboe Rehder, der er post.doc på Aarhus Universitet og arbejder med et projekt om mobil teknologi og online historik. I den forbindelse skal han blandt andet undersøge, hvordan vi løbende skaber en historik via den type billeder og de hændelser, vi uploader og deler.

Ikke fraværende, men kvasinærværende
Når de nye teknologier omformer det sociale liv som vi kender det, skyldes det især, at det tilføjer nogle nye dimensioner. Mads Middelboe Rehder bruger begrebet ’kvasinærvær’ til at skildre den type nærvær, der opstår, når man er sammen via teknologi, men adskilt i fysiske rum. I sit feltarbejde til Ph.d.-projektet iagttog han blandt andet, hvordan adskilte søskende via teknologien skabte en historik af forbundethed, fordi deres medierede aktioner blev lagret, så både de selv om andre kunne gå tilbage og følge med i dem. Det fx at have haft et venskab på Facebook i otte år, som andre kunne følge med, er noget, der styrker de adskilte søskendes relation og giver den en vis tyngde, forklarer Mads Middelboe Rehder.
”Jeg skelner mellem ’face-to-face’-nærvær og kvasinærvær. Vi mennesker er altid i vores kroppe og potentielt nærværende overfor de mennesker, vi omgiver os med. Men med de mobile teknologier og sociale medier, har vi også konstant et potentiale for at være kvasinærværende,” forklarer han.
Som eksempel nævner han en pige fra en af folkeskolens ældste klasser. Hun sidder i et gruppearbejde med en klassekammerat i fysisktimen, og de er stødt på et problem, som de ikke umiddelbart selv kan løse. Pigens storebror er flyttet hjemmefra og læser på universitetet, men fordi de er forbundne via mobil teknologi og sociale medier, er han stadigvæk kvasinærværende. I stedet for at række hånden op og kalde på læreren, skriver pigen til sin bror og spørger, om han kan huske, hvordan man gør. Det ender med, at han hjælper hende ved at de skriver frem og tilbage.
”Broren bliver kvasinærværende i fysiktimen er der sammen med sin søster. Det at nogle skriver frem og tilbage til hinanden er en meget aktiv, intensiv form for kvasinærvær – det kan også godt forstås mindre konkret,” siger Mads Middelboe Rehder.
Det kan være, når man følger med på Facebook og ser, hvilke sociale begivenheder omgivelserne tager del i, hvad de snakker om, hvad de ’poster’.
”Derved er de mennesker, man ikke fysisk er sammen med, kvasinærværende. De er nærværende via medierede interaktioner, enten intensivt kvasinærværende i konkrete interaktioner eller ekstensivt gennem dagen som små likes og opdateringer. Det er en form for nærvær, der spænder vidt, og har stor betydning for den sociale hverdag” pointerer Mads Rehder.

Forstå det sociale potentiale
Når bekymrede forældre, lærere eller pædagoger kræver mobiletelefoner og tablets lagt til side, er det ofte begrundet med, at skærmene ses som nærværstyve. Det stjæler opmærksomheden mennesker imellem, udrydder øjenkontakten, forpurrer vores fokus. Derfor har nogle skoler og institutioner også forbud mod mobiltelefoner. Det kan være nok så velmenende, men spørgsmålet er, om man gør sig klart, hvad det egentlig er, man tager fra børn og unge. For det er ikke bare deres telefon, men faktisk en del af deres sociale potentiale. En parallel til den gammeldags verden er fx at forestille sig en skolegård fuld af børn, der leger, og en lærer, der siger at eleverne skal blive i klassen i frikvarteret og derved begrænser deres sociale udfoldelsesmuligheder til klassen og dem der er i den.
”De muligheder og det sociale potentiale, som findes i teknologien, det findes jo også, uudnyttet, når teknologien ikke er i brug. Det sociale liv og kvasinærværet holder ikke op med at være der som potentiale. Her er bare en gruppe børn og unge, der ikke har adgang til det, mens de er i skole,” siger Mads Middelboe Rehder.
”Jeg mener nærmest ikke, man kan overdrive, hvor vigtigt det er, at de voksne forstår betydningen af det sociale potentiale, der ligger i mobile teknologier og sociale medier. Fordi det er konstant tilstedeværende, er det absolut anderledes end det nærvær, vi har ’face to face’ i hverdagen. De medierede interaktioner og kvaisnærværet findes konstant som potentiale, og når man fratager børn og unge deres mobiltelefoner, hjælper man dem ikke til at navigere bedre i den komplekse, sociale form, vi har i dag. Det eneste man gør, er egentlig at frakoble dem muligheden for at være socialt engagerede med deres netværk,” siger Mads Middelboe Rehder. Det er udmærket at bede eleverne om at slukke telefonen, når der skal laves en skriveøvelse eller laves regnestykker, ligesom det giver mening at børn og unge måske ikke skal sidde med deres mobile teknologier, når familien er samlet omkring aftensmaden. Men det skal give mening at frakoble de sociale muligheder.
”Når vi taler om frikvarterer, gruppearbejde, problemløsning og alt muligt andet, så er det en forældet tankegang at frakoble børn og unge deres sociale muligheder via deres mobile teknologier. Det er så integreret en del af deres sociale landskab. Forskellen er, at da vi selv var børn, var vores bror, som gik på universitetet, ikke til stede i vores skole. Og vores fætter, der boede i Jylland, var der heller ikke. Men det er de for børn og unge nu. Der er til stede som en del af det sociale landskab, som nogle de kan række ud efter og interagere med. Om det så er i skolen eller hjemme i stuen,” pointerer Mads Middelboe Rehder.

Alt det voksne ikke forstår
Der er forældre, lærere og pædagoger, der er for bekymrede for de nye teknologier, mener Mads Middelboe Rehder.
”Det er tosidet. Vi bliver nødt til at forstå det sociale landskab, som en form for parallel til et ’face to face’ socialt landskab. Der er børn og unge, der skal støttes i at opføre sig ordentligt og håndtere deres muligheder. Men langt størstedelen af det, der finder sted – gennem chat og sms og hvad der ellers foregår på de mange forskellige medieplatforme – er positive, vigtige interaktioner i betydningsfulde relationer,” siger Mads Middelboe Rehder, der godt kan forstå, at både forældre og professionelle voksne farer op i forskrækkelse, når digital mobning eller digital deling af kompromitterende materiale som nøgenbilleder fylder dagordenen.
”Det rammer lige ind i vores frygt for, hvad det er, der foregår igennem de sociale medier og mobile teknologier – alt det, vi ikke har indblik i eller overblik over. De her type sager kan virkelig vise de negative sider af den sociale mediebrug. Og det er rigtig vigtigt at få blik for digital mobning, enormt vigtigt. Men det er dybt problematisk, hvis det kun er på den måde, professionelle og forældre taler med børn om sociale medier,” siger han.
Problemet er at det entydige fokus på det, der kan gå galt, efterlader børnene med en oplevelse af, at de voksne ikke har fanget 98 procent af, hvad der foregår i deres online-liv. Det resulterer i en afkobling af forældre og voksne.
”Vi har nogle børn og unge, som simpelthen ikke orker at inddrage voksne i det sociale landskab, der udspiller sig om dem, fordi de grundlæggende ikke mener, de voksne har indblik i, hvad der foregår, og derfor kan de ikke bruges som samtalepartnere. Det betyder, at der er en stor del af børn og unges sociale liv, hvor de er ude på egen hånd,” siger Mads Middelboe Rehder.
”Vi skal være opmærksomme på at vi ikke kommer til at rette blikket det forkerte sted hen og derved går glip af hverdagens sociale dynamik, som der også skal være hjælp til at håndtere. Når vi har et socialt liv, som foregår næsten 24 timer i døgnet, har vi også et enormt potentiale for at blive ekskluderet af sociale kontekster. Det kan børn og unge i dag næsten ikke undgå. Og det interessante er, at de endda kan se, hvor de er ekskluderet, for de kan se alle de ting, der foregår, som de ikke er en del af, ikke bliver tagget i eller inviteret til. Mængden af de sociale interaktioner som de potentielt kan indgå i, betyder at de ikke kan være aktive i alle interaktioner med hele deres netværk, hvilket er noget som kan være vanskelig at takle og erkende.”
Mangel på hverdagsviden
Det indblik i børns og unges hverdag, som Mads Middelboe Rehder efterlyser, er et mere grundigt et af slagsen. Vi kan nemt finde ud af, hvor mange unge, der bruger hvilke medier, hvor lang tid, de bruger på dem, og hvad det er for en slags indhold, de deler. Men hvordan er det, interaktionerne udspiller sig, hvordan ser det nye sociale landskab ud indefra?
”Der bliver lavet rigtig mange kvantitative studier, undersøgelser og opgørelser, som er enormt betydningsfulde og vigtige, men de bidrager ikke et indblik, hvad der foregår på hverdagsbasis. Det er problematisk. For de kvantitative studier kan netop pege på, at børn og unge bruger utrolig meget tid på deres mobile teknologier. Ud fra det kan man begynde at drage konklusioner, som der desværre bliver gjort, om at børn og unge sidder alene og isolerede på værelset med deres telefoner. Men det billede, man får, når man går meget kvalitativt til værks, som jeg har gjort, er helt andet,” siger Mads Middelboe Rehder, der slet ikke kan genkende ideen om unge, der er isolerede bag en skærm.
”Når man går i dialog med børn og unge om deres medieforbrug, ser man, at de er vældig sociale, når de sidder på deres værelser helt alene. De kommer hjem, har haft en lang skoledag, været på klub, gået til sport eller andre aktiviteter, er trætte og har brug for den noget mere uformel, social omgang med deres venner. Det gør de på værelset eller i stuen med hovedet bøjet over deres sociale teknologier, og det er noget af det, vi ikke får blik for, fordi vi mangler kvalitative studier,” siger Mads Middelboe Rehder, der efterlyser at de børne- og ungeforskere, som har tradition for at lave forskellige etnografiske studier af børn og unge, i højere grad kaster sig over det teknologiske felt.
”Der er en tendens til at overlade mediestudierne til kommunikations- og medieforskere. Men medieforskere har en anden tilgang til børn og ungelivet og er ofte mest optaget af teknologien – vi har brug for forskere med blik for børn og unges særlige hverdagsliv,” siger Mads Middelboe Rehder og tilføjer, at det mange onlinestudier og mediestudier går glip af, er den meget betydningsfulde kontekst interaktionerne tager sig ud i.
”Hvis man får de her børn og unge til at sidde og fortælle hvordan de oplever de her situationer, så får du noget helt andet end en række korte sætninger og emoticons. Det betydningsfulde er, hvordan børn og unge oplever deres hverdag og deres medierede interaktioner, hvordan det er flettet ind i deres face-to-face interaktioner, og hvordan den her komplekse, sociale dynamik fungerer,” siger Mads Middelboe Rehder, der også efterlyser et større fokus på begrebsudvikling i forskningen. Den hurtige udvikling i nye medier betyder, at forskerne sjældent har mulighed for fordybelse i specifikke medier. For hvad skal vi med en Ph.d-afhandling, der har udforsket detaljer i brugerfladen på Arto eller Myspace i 2017? Og på samme måde kan et grundigt feltstudie af instragram, snapchat eller music.ly hurtigt miste sin udløbsdato.
”Forskningen må bruge det indblik og overblik, man får, på en måde, hvor vi også omsætter det til nogle begreber, kategoriseringer og forståelser, som hæver sig op over det enkelte sociale medie. Jeg forsøger selv at udvikle et begrebsapparat, og det kan lyde tungt og teoretisk, når man taler om kvasinærvær. Men forskning er en træg proces, og det er centralt at vores viden ikke forsvinder, fordi Snapchat ændrer deres funktionalitet. Vi skal indrette og formidle forskningen sådan, at den kan tages med videre og bruges til at forstå fremtidens sociale mobile platforme,” siger Mads Middelboe Rehder.

Fakta: Kvasinærvær
Kvasinærvær er det, der opstår mellem mennesker, som er nærværende uden at være fysisk til stede sammen. En gammeldags, analog telefonsamtale er også kvasinærvær, men med de mobile teknologier og sociale medier er kvasinærværet langt mere allestedsnærværende. Dermed er vilkårene for at være nærværende også ændret, og hvor kvasinærvær i mere analoge tider som regel var meget sekundært sammenlignet med det fysiske nærvær, er de to former for nærvær ofte anderledes integreret i dag.
Mads Middelboe Rehder skelner mellem main-involvement og side-involvement og pointerer, at vi har en tendens til at forstå face-to-face interaktioner som en main-involvement, og de medierede interaktioner som en side-involvement. Imidlertid kan børn og unge kan let være optaget af et kvasinærvær som main-involvement, eller måske dele deres opmærksomhed ligeligt mellem kvasinærværet og face-to-face nærværet, som mange voksne også gør i deres hverdag. Det fænomen beskriver Mads Middelboe Rehder som co-involvement
Kilde: Søskendenærvær – Et fænomenologisk inspireret studie af unge adskilte søskende hverdag med afsæt i teknologier, materialiteter og kropslige erfaringer. Ph.d.-afhandling af Mads Middelboe Rehder, DPU, Aarhus Universitet.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

Create a website or blog at WordPress.com

Up ↑

%d bloggers like this: